160 Anni 2018

Dette produkt har opnået udmærkelse!

100% Gaglioppo på tørrede druer med 12 måneders fadlagring.

Kompleks frugt med aromaer af modne mørke bær, viol, tørret frugt og sødmefulde krydderier. Den er ekstremt fyldig og rund med en vedvarende finale.

Serveringsforslag: Nyd vinen til kraftige kødretter. Lav en Stracotto di manzo (oksekød braiseret i rødvin). Retten kan også laves med lammekød, som også passer til vinen. Tip, brug mager kølle eller bov. Hak hvidløg og løg og steg det i en gryde med olivenolie. Tag det brunede løg op, og kom kødstrimlerne i, og steg ved stærk varme under omrøring i ca 5 minutter, eller til de er brunet over det hele. Drys mel i, og rør rundt for at hindre klumpning. Krydr med salt og peber. Skru ned til jævn varme, hæld vin i under omrøring, og bring det i kog under vedvarende omrøring. I et ildfast fad eller en ildfast gryde, kommes pandens indhold over i. Kom salvieblade, bouillon og tomatpure til, og løgblandingen øverst. Sættes i ovn ved 160 gr i 2,5 time. Ved servering drys hakket persille på og server med madbrød og kogte grøntsager. Buon Appetito.

Alkohol:15%

Læs kontrolrapport