Il Secondo 2015

Vores kunders vurdering

Dette produkt har opnået udmærkelse!

Lagrein, Cabernet Franc & Merlot (hvoraf 10% er senthøstede) med 12 måneders fadlagring.

Aromatisk med en tæt, dyb og krydret frugt med lang eftersmag.Det er tørt, det er vildt og det er med stor struktur. Kompleks vin med frisk, solmoden frugt og let vaniljesødme og hvid chokolade fra fadene.

Serveringsforslag: Robuste hovedretter er oplagt. Oppe i dette hjørne af Italien røber madlavningen tydelig østrigsk påvirkning, og kød, især and og vildt som rådyr, kronhjort og hare, tilberedes tit med svesker, tyttebær eller ribs eller ledsages af kastanjer. Opskrift på Capriolo al ribes (Dyrekølle med ribssauce): Skær kødet fra dyrekøllen i store tern. Læg det i en skål sammen med en flaske rødvin, 1 skivet gulerod, 1 snittet løg, 1 skivet blegselleristængel, 1 spsk enebær, 2 hele nelliker, 1 frisk rosmarinkvist og 2 laurbærblade. Lad det marinere i mindst 24 timer. Herefter tages kødet op af marinaden. Hakket spæk kommes omkring kød-terningerne, og brunes i smør i en stor stegegryde. Krydr med salt og peber. Si marinaden ned i gryden, og lad det simre i gryden (uden låg) i en og en halv times tid. Lav en meljævning, og kog saucen ind til den ønskede konsistens. Bland ribsgelé og grappa i en lille gryde og bring det lige akkurat i kog – hæld det i en sauceskål og servér det til kødet. Buon Appetito.

Alkohol. 13,5%

Læs kontrolrapport